Få mere privatliv i din stue med gardiner

indenfor

Store vinduer er både flot og moderne, men de kan gøre det svært at have fuldkommen privatliv i sin stue.
Hvis du bor i et hjem med store vinduer, så kan det være investeringen værd at købe gardiner. Det kan forhindre nysgerrige blikke og gøre dig mere tryg.
Her kan du læse mere om, hvordan du finder de rette gardiner til dit hjem. 

stole saede

Giv dit hjem et personligt præg med gardiner

Gardiner kan være en fantastisk måde at få en smule farve ind i din indretning. Hvis du har en tendens til at indrette i enkle farver og simple designs, kan du bruge gardinerne til at få mere personlighed ind.
Du kan vælge en bestemt farve, som måske går igen i din indretning. Hvis du er i tvivl om dine gardiner, kan du holde dig til vægfarven, så de ikke er lige så iøjnefaldende.

Du kan også sagtens eksperimentere med forskellige teksturer, hvis du gerne vil holde farven mere neutral.
Du kan for eksempel lave flere lag af gardiner, så det ene sæt er praktisk og det andet er til pynt. Det kan være ved at have mørklægningsgardiner inderst og et par lette gardiner yderst. Det giver dig også muligheden for at justere, hvor meget lys der skal ind. 

Sådan finder du de rette mål

Hvis du gerne vil sikre, at dine gardiner passer ind i hjemmet, kan du gå efter at købe gardiner efter vinduernes mål. Bestil rullegardiner efter mål her, hvis du er interesseret.

Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at måle dine vinduer, så dine gardiner passer perfekt. Hvis du gerne vil have rullegardiner, skal du måle selve vinduet.
Når du måler op til gardiner, er det vigtigt, at du tager dig god tid. Det kan spare dig for at skulle brugere mere energi på at måle op igen og bestille nye gardiner, hvis de første ikke passer.

Når du måler dine vinduer, er det vigtigt, at du måler både toppen og bunden af vinduet. Det er ikke altid, at de er lige brede.
Hvis dit vindue ikke er helt lige, skal du tage udgangspunkt i det mindste mål. Når du har bredden på dit vindue, skal du trække cirka. 2 cm af målet. Det sikrer, at der er plads til beslaget på begge sider.

bord luksus

Brug dine gardiner til at få større vinduer 

Ved at vælge de rette gardiner, kan du få dine vinduer til at virke større. Rullegardiner tilpasses direkte til vinduets størrelse, men hvis du gerne vil have klassiske trækgardiner, kan du med fordel gå efter et større mål.

Ved at placere gardinstangen højere end selve vinduet, kan du lave en illusion om at have højere til loftet. Derudover kan du købe en gardinstang som er betydeligt længere end bredden på dit vindue. På den måde kan gardinstoffet være på hver sin side af vinduet, hvilket giver følelsen af et større vindue.
Trækgardiner kan også fås i mørklæggende materialer. De er gode, hvis du skal bruge dem i soveværelset.